Body image: Den manglende brik i at ændre din spiseadfærd?

De fleste af os forstår godt vigtigheden af en sund, balanceret kost og regelmæssig motion. Men selvom mange "ved, hvordan man spiser", er der en enorm del af befolkningen, der "bare ikke gør det" — og dermed en stor kløft mellem vores viden om ernæring og vores faktiske spiseadfærd.

Spiseadfærd er utrolig kompleks, og et hav af faktorer påvirker, hvordan og hvorfor vi træffer vores madvalg hver dag. Men to forhold vejer særligt tungt: vores forhold til mad og vores forhold til vores krop. Når de forhold bliver "usunde", begynder vi at se skadelige effekter på både fysisk og mental sundhed. Og de eksisterer ikke uafhængigt af hinanden — de spiller sammen og påvirker vores adfærd. Så hvad består de forhold egentlig af — og hvordan sikrer vi, at de er sunde?

Ud over "elsk din krop": et overblik over body image

Body image — det, vi på dansk også kalder kropsopfattelse, og som vi holder fast i det engelske ord for her — forstås ofte som "om du kan lide din krop eller ej". Det er delvist rigtigt, men også voldsomt forsimplet — for body image er en af de mest magtfulde faktorer bag vores spiseadfærd. Der findes flere definitioner i litteraturen, og fire-komponent-modellen bruges ofte til at indfange, hvor bredt et begreb det er. Den deler body image op i fire dele:

• Kognitiv — overbevisninger om vores krop, form, vægt eller størrelse.
• Adfærdsmæssig — handlinger, vi udfører som reaktion på tanker/følelser om vores krop.
• Perceptuel — vores brede, subjektive opfattelse af vores krop (det, vi typisk tror, body image er).
• Affektiv — følelser knyttet til vægt, form eller størrelse.

Ved at reducere body image til "bare hvordan du ser ud" overser vi altså alle de andre faktorer, der former det.

Stadig mere end at "elske sin krop": en positiv body image

I modsætning til det meste af Instagram betyder en positiv body image ikke at "elske sin krop hele tiden". Den handler snarere om at reducere den investering, vi lægger i vores udseende, og forbedre vores holdninger og overbevisninger om kroppen (Cash, 2011). En positiv body image kendetegnes typisk af:

• Krops-værdsættelse — at værdsætte alt det, din krop gør for dig.
• Krops-funktionalitet — at værdsætte, hvordan din krop bevæger sig og fungerer.
• Afvisning af den kulturelle overvurdering af æstetik — at flytte fokus væk fra udseende (altså at gøre det modsatte af, hvad samfundet vil have).

(Tylka & Wood-Barcalow, 2015). En positiv body image er altså ikke en "konstant tilstand af tilfredshed med kroppen". Den er tværtimod fleksibel — den rummer, at man kan opleve forbigående utilfredshed med kroppen uden at handle på tankerne eller gruble over dem (Linardon et al., 2022).

Hvad påvirker body image?

Body image formes af et hav af biologiske og psykosociale faktorer. Men problemer som krops-utilfredshed udspringer typisk af internalisering af "ideal"-kroppe (fx troen på, at en bestemt kropstype er bedst — slankere eller mere muskuløs — og en stræben efter at opnå den) og sammenligning (enten med vores tidligere selv eller med andre) (van den Berg et al., 2002). En dårlig body image kan så påvirke vores forhold til mad, hvilket igen forplanter sig til vores spiseadfærd. Hvilket rejser spørgsmålet…

Hvad er et "forhold til mad"?

Vi har alle vores egne unikke syn, holdninger, præferencer og følelser omkring mad. Det forhold påvirker vores spiseadfærd og kan være "sundt" eller "usundt". Det skal altid ses i den enkeltes kontekst og er i høj grad subjektivt, men de overordnede søjler i et sundt forhold til mad — baseret på Eating Competence-modellen (Satter, 2007) — er:

• Dækker den enkeltes ernæringsbehov
• Fleksibelt*
• Understøtter sundhed på lang sigt
• Rummer sociale lejligheder og afvigelse fra "det normale"

*Vigtig note: et fleksibelt forhold til mad henviser ikke til den "fleksible diæt"/IIFYM-stil, man ofte ser på sociale medier. Det henviser til variationen i, hvordan man spiser som svar på sult, sit skema, nærhed til mad og sine følelser (Satter, 1999).

Et usundt forhold er det modsatte:

• Rigidt, dogmatisk (fx "på" eller "af" en plan)
• Understøtter ikke sundhed på lang sigt
• Dækker måske ikke ernæringsbehovet
• Ledsaget af markant ubehag/angst ved afvigelse fra "det normale"

Og det kan føre til spiseforstyrret adfærd.

Spiseforstyrret adfærd

Personer med et "usundt" forhold til mad vil ofte udvise spiseforstyrret adfærd (på engelsk disordered eating, DE). Der findes flere definitioner — fra "problematisk spiseadfærd" (Pereira & Alvarenga, 2007) til "hele spektret af spiseproblemer, fra simpel slankekur til kliniske spiseforstyrrelser" (American Psychiatric Association, 2006). Måske den mest brugbare kommer fra Reba-Harrelson et al. (2013): "usund spiseadfærd, uden at kriterierne for en klinisk spiseforstyrrelse er opfyldt". Kliniske spiseforstyrrelser er psykiatriske tilstande med definerede diagnosekriterier; spiseforstyrret adfærd har derimod ikke faste kriterier, men er en liste af symptomer på et spektrum.

Selvom spiseforstyrret adfærd indgår som en del af kliniske spiseforstyrrelser, gælder det omvendte ikke: ikke alle, der udviser tegn på spiseforstyrret adfærd, har en klinisk spiseforstyrrelse — og den skelnen er vigtig.

To slags spiseforstyrret adfærd

Selvom der ikke er én fast definition, deles DE ofte i to: DE-kognitioner og DE-adfærd. DE-kognitioner er forstyrrede overbevisninger og holdninger omkring kost, motion og krop (Hill et al., 2013). DE-adfærd er de skadelige rutiner og handlinger — som overspisning, kostrestriktion eller udrensende adfærd (Tanofsky-Kraff & Yanovski, 2004).

Høne eller æg? Forholdet mellem body image og spiseforstyrret adfærd

Man kan bemærke, at der er flere overlappende komponenter mellem body image og forholdet til mad. Men forskningen understøtter i øjeblikket ikke, at det er et gensidigt forhold — evidensen til dato peger kun på body image som en forudsigende faktor for spiseforstyrret adfærd.

Træk ved en negativ body image — krops-utilfredshed, optagethed af vægt/form og overvurdering af en bestemt vægt/form — forudsiger alle, at man engagerer sig i DE-adfærd (Sharpe et al., 2018). Personer med dårlig body image er mere tilbøjelige til at gå på slankekur, springe måltider over, udvikle spiseforstyrret adfærd, undgå sociale situationer og træne primært af udseendemæssige grunde (hvilket faktisk er forbundet med lavere vedholdenhed!) (Levine & Smolak, 2018; Homan & Tylka, 2014). Det kan skyldes jagten på "ideal"-kroppe, der kræver uholdbare kost- og træningsmønstre, eller en manglende respekt for ens egen krop.

Kvinder, der eksponeres for "ideelle" kvindekroppe, rapporterer oftere krops-utilfredshed og DE-adfærd (Donovan et al., 2020). Det mandlige "ideal" er typisk lav fedtprocent og høj muskelmasse, og presset for at opnå det kan føre mænd mod restriktive diæter, misbrug af anabolske steroider og overtræning (Edwards et al., 2014). Tvangspræget motion har både psykiske og fysiske konsekvenser og er forbundet med spiseforstyrrelser og body dysmorphic disorder (Berczik et al., 2012; Hausenblas & Symons Downs, 2002).

Det modsatte gælder for dem med en positiv body image: de er mindre tilbøjelige til restriktive diæter, spiseforstyrret adfærd eller overspisning (Lobera & Ríos, 2011; Cash et al., 2004) — sandsynligvis dels på grund af højere selvværd og mere respekt for kroppen.

Sådan forbedrer du din body image

Med den stærke sammenhæng mellem body image og spiseadfærd er der et klart behov for at fremme en positiv body image bredt. Som nævnt kendetegnes den af krops-værdsættelse, at flytte fokus væk fra udseende, og krops-funktionalitet. Men hvordan fremmer man de ting?

Body image-fleksibilitet (BIF)

BIF er hjørnestenen i arbejdet med body image. Det er en del af den psykologiske fleksibilitet og handler om at kunne opleve påtrængende tanker/følelser (fx "jeg kan ikke lide min krop") uden at handle på dem eller gruble over dem. BIF gør os mere modstandsdygtige over for trusler mod vores body image, og forskningen viser en moderat til stor effekt på at sænke angstsymptomer (r = -0,39), depressive symptomer (r = -0,46) og generel psykisk belastning (r = -0,58) (Linardon et al., 2021).

Krops-værdsættelse

Krops-værdsættelse er positivt forbundet med flere trivselsmål — selvværd, selvmedfølelse og seksuel trivsel — og omvendt forbundet med spiseforstyrret adfærd og forstyrrelser i body image (Linardon et al., 2022). At dyrke taknemmelighed over kroppen og værdsætte alt det, den lader os gøre (funktionalitet), øger værdsættelsen.

Motiver om sundhed frem for udseende

At opfordre folk til at træne og nære deres krop for sundhedens skyld — ikke æstetikken — er forbundet med en positiv body image. At sætte præstations-relaterede træningsmål frem for primært vægttabsmål kan være en fordel, da træning primært for udseendets skyld er forbundet med dårligere body image og lavere vedholdenhed (Homan & Tylka, 2015). Udseende-baserede motiver for motion og vægttab er desuden forbundet med spiseforstyrret adfærd og bekymringer om body image (Vartanian et al., 2012). Det skal bemærkes, at størstedelen af denne forskning er tværsnitsstudier — men den peger på en mulig gevinst ved at fremme motion og kost af sundhedsmæssige grunde.

Konklusion

Body image spiller en afgørende rolle i at forme vores spiseadfærd og påvirker både mental og fysisk sundhed. En negativ body image er stærkt forbundet med spiseforstyrret adfærd. Omvendt kan en body image forankret i værdsættelse, funktionalitet og fleksibilitet mindske nogle af risiciene. At opbygge et sundt forhold til mad og krop kræver, at vi flytter fokus væk fra udseende og samfundets kropsidealer — og retter blikket mod sundhed og trivsel som helhed.