@Gainsprofessoren
Mikkel Gade
Coach, kostvejleder og medicinstuderende — drevet af en simpel mission: at hæve baren for, hvad evidensbaseret træningsviden ser ud i Danmark.
Det skal kunne mærkes
Jeg arbejder med folk der gerne vil have noget tilbage for den tid de bruger i centeret og på maden. Ikke flotte programmer der ser fede ud på et stykke papir — men noget der virker i din hverdag, med din tid, med dine forudsætninger.
Det betyder planer der er bygget specifikt til dig. Ingen skabeloner. Ingen "det plejer at virke for andre". Bare det der virker for dig.
Jeg har brugt en del år og en del penge på at lære fra de folk jeg synes ved mest om træning og kost — for jeg synes der er stor forskel på en coach der bare ved hvad man skal gøre, og en der ved hvorfor.
Fra begge yderpunkter til balance
Jeg har været klinisk diagnosticeret overvægtig som ung og henvist til diætist. Den rejse tog en omvendt drejning, da jeg udviklede en spiseforstyrrelse og tabte 40 kg — som endte med en indlæggelse for anoreksi.
Jeg har stået på begge sider. Både som overvægtig og som undervægtig. Det har lært mig en mega vigtig ting: ren indsats uden retning er forgæves. Du kan arbejde benhårdt og stadig ende det forkerte sted.
De her oplevelser var hverken sjove eller spildte. De blev fundamentet for det jeg gør i dag — og for hvorfor jeg insisterer på at retning betyder mere end indsats. Når jeg arbejder med folk i dag, er det med en dyb forståelse for at sundhed ikke er ligetil. Det er ikke bare "spis mindre, træn mere". Det er individuelt, det er menneskeligt, og det fortjener at blive taget seriøst.
To ting, hver eneste dag
Umættelig nysgerrighed
Siden jeg var helt ung har jeg været drevet af en sult for at forstå kroppen, sundhed og alt der kan optimere træning og livskvalitet. Det er det der har fået mig til at investere så meget i min uddannelse — og det er det samme der driver mig på medicinstudiet i dag. For mig handler det aldrig om at finde "det endelige svar". Det handler om altid at udvikle sig.
At gøre folk uafhængige
Det største kompliment en coach kan få er ikke "jeg fik resultater". Det er "jeg behøver dig ikke længere". Min mission er at gøre folk så dygtige til at forstå deres egen krop, at de kan fortsætte selv — uden at være afhængige af mig eller nogen anden. Det er det jeg synes mangler i den danske coaching-branche.
Et fundament der er sjældent set
Det er egentlig simpelt
"Folk skal ikke gå rundt og være i tvivl om om det de laver virker. Min opgave er at fjerne den tvivl — og lære dig at gøre det selv."
Lad mig hjælpe dig videre
Uanset om du er klar til 1:1 coaching, vil tage et online kursus, eller bare har et par spørgsmål — så er der en måde at komme i gang på.