Det er nemt at få en "kvantitativ slagside" i sportsvidenskaben. Tal kan fortælle os, om noget virker, hvor godt det virker, og hvad der virker bedst — og det er dejligt håndgribeligt. Mange kender måske ikke rigtig til kvalitativ forskning, og selv en del akademikere, der gør, underkender dens værdi. Men på ethvert felt, der skal informere, hvad mennesker bør gøre (i sport eller ej), har den kvalitative forskning — analysen af ikke-numerisk information — en vigtig rolle.
For rigtig mange af de vigtigste beslutninger, vi træffer, hviler netop på kvalitative overbevisninger, ikke på tal. Er frygten for skader det værd, hvis den kan koste chancen for succes? Hvordan bevarer du motivationen og holder ved gennem modgang? Hvordan ser du dig selv — og dine modstandere? Skal du fokusere på at blive bedre eller på at vinde? Skal du stræbe efter balance i livet, eller lade sporten fylde det hele? Det er præcis den slags spørgsmål, det aktuelle studie undersøgte (1), i interviews med 10 eliteatleter, der har vundet guld ved OL, De Paralympiske Lege eller VM i forskellige sportsgrene.
Dataene kan ikke fortælle os, om atleternes overbevisninger forårsagede deres succes — men de fortæller os, hvilke overbevisninger der er fælles blandt de allerbedste. Og som man siger: succes efterlader spor.
- Kvalitativ forskning som denne analyserer ikke-numeriske data og fortæller os om menneskers adfærd, motivation og overbevisninger. Den giver ikke statistiske generaliseringer, men kan pege på, hvor fremtidig forskning bør gå hen — og give indblik i atleters og træneres mindset.
- Ti guldvindere fra OL, PL og VM blev interviewet om, hvad de mener bidrog til deres succes: baggrund, fysiske og psykologiske egenskaber, motivation, strategier, livsstil, støttenetværk og hvad de gjorde uden for sporten for at hvile og lade op.
- Da de blev spurgt, hvorfor de var succesfulde, gik svarene igen på: indre motivation, selvregulering og selvtillid, mestringsstrategier, et positivt livssyn, tro, rutiner/ritualer, arbejdsmoral, at gribe muligheder, brug af sportsvidenskab, ernæring, psykologi, restitutionsstrategier, fri, et støttenetværk og et stærkt træner-atlet-samarbejde.
Formål og metode
Formålet var at udforske eliteatleters perspektiver med en kvalitativ tilgang for at forstå, hvilke faktorer de selv tilskriver deres succes — som rettesnor for fremtidig forskning og praksis. Kvalitativ forskning er ikke designet til at teste hypoteser, men til at udforske retninger for fremtidig kvantitativ forskning eller til at forstå betydningen bag tallene.
Der blev gennemført individuelle, semistrukturerede interviews med 10 australske deltagere (6 kvinder og 4 mænd). Deltagerne omfattede både atleter uden handicap og paralympiske atleter, og både hold- og individuelle sportsgrene. Alle havde vundet guld ved OL, PL eller VM. Et overblik over deltagernes resultater er i Tabel 1.
| Atlet | OL / PL deltaget i | Guld | VM / World Cup-guldpræstationer | Guld |
|---|---|---|---|---|
| AIF2 | Barcelona 1992, Atlanta 1996, Sydney 2000 | Guld | VM | 2× guld |
| AT/IM1 | Sydney 2000, Athen 2004 | 3× guld, 2× guld | VM | 11× guld |
| AT/IM2 | Seoul 1988, Barcelona 1992, Atlanta 1996, Sydney 2000, Beijing 2008, London 2012 | Guld | World Cup, VM | 5× guld, 4× guld |
| PI/TM1 | Atlanta 1996, Sydney 2000, Athen 2004 | – | VM | Guld |
| ATF4 | Atlanta 1996, Sydney 2000, Athen 2004 | Guld | – | – |
| PI/TM2 | Atlanta 1996, Sydney 2000, Athen 2004 | Guld, 2× guld | VM 1998 | Guld |
| AIF1 | Ikke en olympisk sport | – | Verdenstitler | 7× guld |
| AIF3 | Beijing 2008, London 2012, Rio 2016 | – | VM | Guld |
| AIF4 | Lillehammer 1994, Nagano 1998, Salt Lake City 2002, Torino 2006, Vancouver 2010 | – | Verdenstitler | 9× guld |
| ATF5 | Rio 2016 | Guld | – | – |
Der blev udviklet en interviewguide, som styrede en bred spørgeramme om hver deltagers udvikling, atletprofil, livsstil, støttenetværk og vigtigste støttefunktioner. Eksempler på spørgsmål og rammen for guiden er i Tabel 2.
| Interview-sektion | Formål | Eksempel-spørgsmål |
|---|---|---|
| 1. Introduktion, sportslig baggrund og relationsopbygning | Forklare forskningen, kortlægge sportslige resultater og udvikling, og opbygge tillid mellem forsker og atlet. |
|
| 2. Kortlægning af atletprofilen | Udforske fysiske og psykologiske egenskaber, motivation, strategier og sportsspecifikke færdigheder. |
|
| 3. Livsstil | Udforske livsstil og rutiner. |
|
| 4. Støttenetværk og støttefunktioner | Kortlægge betydningen af støttenetværk både i og uden for sporten. |
|
| 5. Balance, hvile og afslapning | Kortlægge det, atleterne gjorde uden for deres sport for at hvile og lade op. |
|
Fund
Fire temaer trådte frem, hvert med en række undertemaer, der repræsenterede det, atleterne oplevede som afgørende for deres succes. Temaerne og undertemaerne er i Tabel 3. Da atleterne blev spurgt "Hvad tilskriver du din succes?", henviste de alle til psykologiske aspekter — ingen nævnte fysisk kapacitet. Og da de blev spurgt, hvilket råd de ville give andre atleter, var svarene også psykologiske: selv-tro, visualisering, ikke at lade sig distrahere, grundig forberedelse, at omfavne udfordringer, at have støtte — og at være tryg ved at være alene.
| Tema 1 Psykologiske egenskaber |
Tema 2 Præstationsstrategier |
Tema 3 Relationer |
Tema 4 Livsstil |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Forfatterne fremlagde citater fra deltagerne for hvert tema. Jeg gengiver ikke dem alle — det ville være meget at læse — men et par udvalgte, jeg fandt interessante, er i Tabel 4, så du kan få en fornemmelse af, hvordan kvalitativ forskning ser ud.
| Undertema | Beskrivelse | Citat |
|---|---|---|
| Indre motivation | Stærk indre motivation frem for ydre belønning og anerkendelse var tydelig. En sult efter selv-udfordring og efter at være den bedste var udbredt — sammen med en forbindelse til noget meningsfuldt. | Deltager: "Min tidligste erindring om, hvad der drev mig til at løbe, var bare følelsen af at være glad, når jeg løb. Jeg følte mig så fri … så uovervindelig. Jeg havde aldrig brug for at blive set eller have et publikum. Jeg satte bare af, som om jeg lod alt og alle bag mig. Det gjorde mig glad at lægge mærke til naturen." |
| Selvtillid og dominans | Selvsikkerhed genlød stærkt hos alle atleter, og meget af den udviklede sig gennem akkumuleret erfaring i både træning og konkurrence. | Adspurgt "hvor mentalt stærk følte du dig på konkurrencedagen?" svarede en: "Uovervindelig, det meste af tiden." En anden, adspurgt om hun studerede sine modstandere: "Jeg studerede ikke nogen. Jeg regnede med, at de studerede mig. Jeg spildte aldrig tid på at tænke på andre." |
| Effektive mestringsstrategier og et positivt mindset | Mental styrke og konkurrenceerfaring blev brugt til at styrke evnen til at håndtere og tilpasse sig skiftende omstændigheder. Selvom atleterne mødte forskellige grader af modgang, var deres evne til at forblive rolige, selvsikre og metodiske tydelig. Nogle havde stort set ingen skader, andre livsændrende skader med store operationer og genoptræning — men alle viste bemærkelsesværdig mental styrke, positivitet og et stort overblik. | En deltager beskrev sin reaktion efter en karriereændrende skade: "I stedet for bare at 'vente og se', lagde jeg en plan med datoer. Jeg skrev målet på en bold, så det stod foran mig hver eneste dag som en påmindelse: 'Det er det, jeg går efter.' Det holdt mig ansvarlig for at gøre arbejdet og genoptræningen. Og da andre så bolden, kom vi til at tale om det — så målet hjalp folk med at støtte mig." |
| Vigtigheden af pauser | Alle atleter havde deres egen måde at "koble af" på og skabe balance mellem hvile og træningens strabadser — fx et bad, shopping, tid med venner, natur, film, læsning og musik. | En deltager beskrev, hvordan hun slappede af: "Film og ned i sengen … Du ser en film — det er eskapisme, du ligger ned, du er varm, du føler dig faktisk tryg. Du skal ikke lige nu kaste dig ud over et spring med 70 km/t." |
Den vigtigste læring fra de her interviews var, at du nok ikke bør forsømme at være et menneske i tjeneste for at være atlet — i hvert fald hvis du vil være verdensmester.
Min fortolkning
Jeg nød virkelig at læse studiet, fordi det udfordrer en masse forudfattede forestillinger om, hvad mesterskabsatleter gør for at lykkes, hvordan de tænker, og hvilke liv de lever. Der er en udbredt opfattelse af, at eliteatleter "ikke kan se skoven for bare træer", når det gælder, hvor meget fokus og ressourcer de ofrer på sporten på bekostning af resten af livet. I medierne fremstilles atleter nogle gange som besatte, udelukkende fokuserede på at vinde og knuse modstanderen — nærmest maskinagtige. Men det aktuelle studie tegnede et helt andet billede (selvom det kan skyldes, at den type mester, der stiller op til forskning, har en særlig mentalitet). Individerne her var indre motiverede, nød deres sport og var utroligt selvbevidste — inklusive en bevidsthed om deres egne begrænsninger, deres behov for selvomsorg, tid væk fra sporten, restitution, et stærkt støttenetværk og en dybere mening med det hele.
Det betyder ikke, at atleterne ikke var fokuserede, grundige, drevne og selvsikre (det var de bestemt) — men det var balanceret med et stort overblik. Mange fokuserede på langsigtede mål og lange karrierer. Efter min erfaring som coach er naturligt talent absolut nødvendigt for at blive mester — men medmindre du er en ekstrem "outlier", skal det suppleres med en stærk arbejdsmoral. Og selv hvis du er outlieren, kræver en succesfuld karriere på lang sigt et balanceret overblik som det, deltagerne her viser.
De atleter, jeg har arbejdet med, som hælder mod alt-eller-intet-tankegang — uanset talent — kæmper med at lykkes på lang sigt. De kan trække på en ekstrem arbejdsmoral på kort sigt, men de kæmper med vedholdenhed, glæde eller restitution i det lange løb, fordi de forsømmer selvomsorg eller lader livet uden for sporten falde fra hinanden — hvilket til sidst også rammer dem som atleter.
Der er en klar tråd mellem de her observationer og den kvantitative forskning. Fra selvbestemmelsesteorien om menneskelig motivation (2) ved vi, at en følelse af autonomi, kompetence og menneskelig forbindelse er vigtig — ikke kun for lykke, men også for succes i sport og motion (3). Og ironisk nok er det vist, at et udelukkende udfaldsfokus — snarere end fokus på selve processen — faktisk underminerer opnåelsen af målene (4). Det er et kvalitativt studie, men den eksisterende kvantitative forskning peger i samme retning.
Hvad betyder det i praksis?
Jeg vil anbefale, at du bruger lidt tid på at reflektere over din egen tilgang til sport og træning (eller dine klienters, hvis du er coach). Generelt er det vigtigt ikke at hænge for meget fast i det umiddelbare. Tænk over, om dine strategier, dit mindset og din samlede tilgang er bæredygtige på lang sigt. Og overvej, hvad du måske ofrer i jagten på dine mål.
Er der dele af dit liv eller dine relationer uden for sporten, du kunne passe bedre med lidt mere planlægning? Det er ofte nemmere at træffe brede, sort-hvide beslutninger, sætte ting på pause og skære det væk, der på nogen måde konflikter med træningen. Tænk på bodybuilderen, der beslutter, at det er nemmere at blive eneboer under en konkurrence-prep end at lære at spise ude og stadig ramme sine mål. Eller styrkeatleten, der hellere dropper at rejse under en stævne-prep end at lave en mere fleksibel plan. På kort sigt kræver det mindre — men på lang sigt kan det føre til hæmmet vækst som menneske, et svagere socialt netværk, udbrændthed og mindre modstandskraft, når tingene ikke går efter planen.
- Mestre tilskriver primært deres succes til mentale styrker og overblik. Eliteatleter har en livsform, der integrerer mindset, præstation, livsstil og relationer.
- Elitepræstation opstår sandsynligvis, når en stærk psykologi går hånd i hånd med et stærkt støttenetværk, effektive præstationsstrategier og en livsstil, der spiller sammen med det hele.
- Mesterskabsatleterne kunne skifte mellem et umiddelbart, præstationsfokuseret mindset og et langsigtet, balanceret overblik. Den evne udvikles over tid gennem træning og konkurrence — og bliver til sidst, via selvregulering, en vane.
Til sidst: det var både fascinerende og ydmygende at læse atleternes tanker. De værdsatte sportsvidenskab, ernæring, restitution og trænerinput — men de lagde langt større vægt på de psykologiske og følelsesmæssige sider af træning, konkurrence, liv og modgang. Vi kan ikke sige med sikkerhed, at det er de vigtigste faktorer for at blive mester (det er muligt, eliteatleter fokuserer mere på psykologien, fordi alle, de møder, i forvejen har god træning, gener og ressourcer) — men de bør næppe ignoreres eller undervurderes.
Referencer
- Burns L, Weissensteiner JR, Cohen M. Lifestyles and mindsets of Olympic, Paralympic and world champions: is an integrated approach the key to elite performance? Br J Sports Med. 2018 [epub ahead of print].
- Deci EL, Ryan RM. The general causality orientations scale: Self-determination in personality. Journal of Research in Personality. 1985;19(2):109–134.
- Teixeira PJ, et al. Exercise, physical activity, and self-determination theory: A systematic review. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity. 2012;9(1):78.
- Fishbach A, Choi J. When thinking about goals undermines goal pursuit. Organizational Behavior and Human Decision Processes. 2012;118(2):99–107.
