"Men hvem betalte for studiet?" — om industri-penge og forskning i rødt kød

"Men hvem finansierede studiet…" Den sætning er en fast bestanddel af kommentarsporene under opslag på sociale medier — og den bliver næsten altid brugt som en bekvem måde at affeje evidens på, hvis evidensen går imod den fortælling personen i forvejen tror på.

Men selvom "hvem betalte for det, hva'" er blevet en kliché, er finansieringskilden faktisk en vigtig ting at have med i overvejelserne — både i hvordan forskning designes, gennemføres og rapporteres. God forskning kræver at man minimerer kilder til bias så meget som muligt, og hvem der betaler er en potentiel kilde til bias (1).

Industri-finansiering er blevet identificeret som en kilde til bias i forskning om sundhedseffekterne af rygning, i udvikling af medicin og medicinsk udstyr, og i ernæring (1-4). En udbredt industri-strategi er at forme forskningsdagsordenen — altså påvirke hvilke spørgsmål der overhovedet bliver stillet — hvilket kan føre til at studier designes på en måde der favoriserer industriens produkt, eller at data fortolkes på en bestemt måde (1).

Et eksempel: en analyse af forskningsdagsordenen i kost-interventionsstudier om overvægt fandt at omkring 67% af de industri-finansierede forsøg fokuserede på at manipulere enkelte næringsstoffer, mens omvendt omkring 67% af de ikke-industri-finansierede forsøg fokuserede på kostadfærd (5).

Pointen er oplagt: industrien kan tjene på at justere næringssammensætningen i sine produkter, hvilket giver et kommercielt incitament til at prioritere forskning i bestemte produkter (1). Kunne forskning i rødt kød måske vise tegn på at industrien har formet dagsordenen? Det er præcis det, det her studie undersøger.

Studiet

Studiet var et systematisk review af forsøg med indtag af rødt kød, gennemført efter følgende kriterier:

• Design: Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT'er)
• Population: Voksne over 18 år
• Intervention: Indtag af uforarbejdet rødt kød
• Sammenligning: Kontrolgrupper med begrænset uforarbejdet kød — fx hvidt kød, fisk, æg, ost, planteproteiner eller kulhydrat-baserede kontrolgrupper
• Udfald: Ændringer i blodlipider, blodtryk og inflammationsmarkører mellem grupperne

Studierne blev klassificeret som industri-relaterede hvis forfatterne havde økonomiske oplysninger eller erklærede tilknytninger i hovedartiklen, og industri-uafhængige hvis ingen sådanne oplysninger fandtes.

Udfaldene blev klassificeret som:

• "Favorabelt" hvis rødt kød gav en forbedring i en risikofaktor sammenlignet med kontrol
• "Neutralt" hvis der ingen forskel var mellem grupperne
• "Ufavorabelt" hvis rødt kød gav en forværring af en risikofaktor sammenlignet med kontrol

Reviewet kiggede særligt på hvordan hvilken proteinkilde man sammenlignede med påvirkede om resultatet endte som favorabelt, neutralt eller ufavorabelt. Sammenhængen mellem udfald og industri-finansiering blev udtrykt som en odds ratio (OR) med 95% sikkerhedsinterval (CI).

Sammenhængen mellem finansiering og resultat

Her bliver det interessant. For de industri-relaterede studier (29 stk.) rapporterede 20,7% favorable og 79,3% neutrale udfald for rødt kød sammenlignet med kontrol. Ingen af dem rapporterede ufavorable udfald.

Omvendt, af de industri-uafhængige studier (15 stk.) rapporterede 73,3% ufavorable og 26,7% neutrale udfald for rødt kød. Ingen af de uafhængige studier rapporterede favorable udfald.

Oddsene for at et industri-relateret studie rapporterede et favorabelt eller neutralt hjerte-kar-udfald var omkring 4 gange større end for de uafhængige studier (OR 3,75; 95% CI 1,62-8,67).

Men her kommer den vigtigste del — og den handler om hvad man sammenligner med.

Det hele afhænger af hvad man sammenligner med

Et af de mest centrale træk ved hele ernæringsvidenskaben — både i design af RCT'er og i beregning af risiko i epidemiologi — er hvad en fødevare eller et næringsstof bliver sammenlignet med (6,7).

For eksempel: sammenligner man mættet fedt med raffinerede kulhydrater i ernæringsepidemiologi, får man et "nul-fund" for sammenhængen mellem mættet fedt og koronar hjertesygdom. Men sammenligner man mættet fedt med flerumættet fedt, ender man med en 25% lavere risiko (8). Samme fødevare — vidt forskellige konklusioner, alt efter hvad referencen er.

Det var netop her studiets store styrke lå: det kiggede specifikt på sammenhængen mellem industri og valget af sammenligningskost.

Den interessante detalje

Selvom de inkluderede forsøg generelt blev vurderet til at have en vis risiko for bias og lav til meget lav sikkerhed i evidensen, var det interessant at der ikke var nogen forskel i risikoen for bias mellem de industri-relaterede og de uafhængige studier.

Det er vigtigt, fordi de fleste mennesker — og faktisk også værktøjer for forskere, som Cochranes retningslinjer for systematiske reviews — opfatter bias i forskning som noget der hænger sammen med designet af et studie (1).

For eksempel: om forskerne var blindede over for hvilken gruppe deltagerne var i, om der var flere der faldt fra i den ene gruppe, eller om der manglede data eller gennemsigtighed i rapporteringen. Det er de typiske kriterier for risiko for bias.

Men her var hverken risikoen for bias eller kvaliteten af evidensen forskellig mellem de to typer studier. Det tyder på at industriens indflydelse snarere skete gennem at forme forskningsdagsordenen — altså helt i starten, da man valgte hvilke spørgsmål der skulle stilles (1,5).

Ved fra start at ramme spørgsmålet ind som "effekten af rødt kød sammenlignet med andre kødtyper og animalske proteiner", kan resten af forsøget sagtens være frit for åbenlys industri-indflydelse — men udfaldene vil alligevel have en tendens til at nedtone hjerte-kar-effekterne af rødt kød.

Hvad betyder det så?

At forme forskningsdagsordenen er sværere at sætte fingeren på end klassisk design-bias. En måde at opdage det på er at kigge efter mønstre i forskning relateret til industrien (1).

Og studiet her viser et tydeligt mønster: industri-relaterede forsøg i rødt kød sammenligner sjældent med planteproteiner, men overvældende ofte med andre kødtyper eller animalske proteiner.

Men — og det her er vigtigt — at sammenligne fx rødt kød med fjerkræ eller fisk er helt gyldige forskningsspørgsmål. Det betyder ikke i sig selv at forskerne bevidst har manipuleret noget (9). Det at der ikke var forskel i risiko for bias eller kvalitet mellem studierne understøtter netop det.

At forme dagsordenen er et mere subtilt fænomen: det handler om at påvirke hvilke spørgsmål der stilles, på en måde der er gunstig for industriens interesser (1-4). At fremme sammenligninger mellem rødt kød og andre animalske proteiner kan føre til konklusioner som dem fra O'Connor et al. (10) — at rødt kød ingen negativ effekt har på hjerte-kar-risikofaktorer.

Den slags fund kan så bruges i debatter om sundhedspolitik og kostråd, eller kommunikeres ud til offentligheden på sociale medier. Men ser man på den samlede evidens, er det tydeligt at det at erstatte rødt kød med planteproteiner forbedrer hjerte-kar-risikofaktorer mere konsistent end den stort set neutrale effekt af at erstatte rødt kød med andre kødtyper (11).

Sådan bruger du det i praksis

Det er altid værd at kigge på finansieringskilden bag et studie og på forfatternes erklærede interessekonflikter. Men det vigtigste når man kritisk vurderer en forskningsartikel er at vurdere studiet på dets egne meritter — at granske metoderne, gennemførelsen og gennemsigtigheden i rapporteringen og resultaterne.

Hvis forsøget kan holde til metodisk granskning, og forskningsspørgsmålet er gyldigt, så er der ingen god grund til at smide studiet væk bare på grund af "hvem betalte for det, hva'". Finansiering er en nødvendig del af at lave videnskab — og det gælder for god videnskab lige så meget som for dårlig.

"Hvem betalte for det" er et godt spørgsmål at stille. Men det er et sted at begynde — ikke et sted at stoppe.